Vi udfører alle former for gulvbehandling

Kastrup Gulve

Abonnementsløsning på gulve

Eksklusive gulve siden 1991

logo arrow

kastrup gulve

En familiehistorie i træets tegn

Hos Kastrup Gulve er vi mere end bare et gulvfirma; vi er en familie med dybe rødder i gulvbranchen. Grundlagt i 1991 af Kaare Clausen under navnet Kastrup Gulvservice ApS, har vores virksomhed vokset sig stærk gennem årtierne med en dedikation til faglighed og kvalitet.

I 2007 tog Morten Clausen tøjlerne, og med ham ved roret fortsatte traditionen for håndværksmæssig ekspertise og innovation. Hans ægtefælle, Maja Mittag Clausen, kom til i 2014, og sammen stiftede de Kastrup Gulve ApS. Dette skridt markerede en ny æra for virksomheden, som i 2024 fejrede sit 10-års jubilæum.

Den fællesnævner, der løber gennem generationerne – fra Kaare til Morten og Maja – er en lidenskabelig faglig tilgang og en stolthed i vores arbejde, som skinner igennem i hver eneste opgave. Vi værner om de relationer, vi har til vores kunder, og det er disse bånd, der gør hverdagen hos Kastrup Gulve til noget helt specielt.

Vores mål er at sikre, at hver kundeoplevelse ikke kun lever op til, men overgår forventningerne. Det er denne dedikation til service og kvalitet, der har båret os gennem generationer og fortsat vil føre os fremad.

Kastrup Gulve fokuserer udelukkende på at servicere et kræsent segment

Der værdsætter ualmindeligt godt håndværk.

Kastrup Gulve fokuserer udelukkende på at servicere et kræsent segment, der værdsætter ualmindeligt godt håndværk. Familievirksomheden bygger desuden på en overbevisning om, at det er ok at vælge fra. Målsætningen er, at direktøren skal arbejde på halv tid, mens hendes børn er små.

”Jeg går benhårdt efter kun at arbejde fire timer om dagen, mens mine børn er små. Kastrup Gulve skal ikke vokse, vi skal ikke vinde store udbud.

Vi skal kun lave ualmindeligt godt håndværk i det segment, der værdsætter netop det. Vi skal turde vælge fra. Så enkelt er det,” siger direktør i Kastrup Gulve, Maja Mittag Clausen.

Hun driver sammen med sin mand Morten Clausen firmaet, der i september fylder 30 år og har stor succes med bogstavelig talt at skabe bonede gulve – oftest sildebensparketter – på slotte, i liebhaverboliger og store firmadomiciler.

Fra klassisk gulvservice til det unikke håndværk
I dag servicerer virksomheden et kræsent segment af kunder, hvis firmadomiciler, liebhaverboliger eller slotte får de bedst mulige løsninger indenfor gulvhåndværk med sildebensparket som signaturløsning.

I de første år af Kastrup Gulves nu 30-årige historie var det et klassisk gulvfirma, der holdt 4-5 medarbejdere samt stifteren, Kaare Clausen, beskæftiget med gulvslibning og rengøring.

Først da firmaet blev overdraget til næste generation, begyndte rejsen mod det eksklusive og utraditionelle gulvfirma, der i dag har hovedsæde på Kildebrønde Landevej i Greve.

Da Morten Clausen i 2006 overtog Kastrup Gulve efter sin far, var det i begyndelsen lidt for sjov og for at drive faderens livsværk videre. Men hans hustru, Maja Mittag Clausen, der i dag er direktør i Kastrup Gulve, så branchen udefra og fik hurtigt øje på muligheder.

Gulvbranchen har brug for innovation
Med en fortid i advokatbranchen og desuden en uddannelse indenfor salg og marketing havde hun fra begyndelsen et netværk af potentielle kunder og blik for deres eksklusive gulve, deres behov for vedligeholdelse af hårdtræsgulve og deres høje forventninger til serviceniveauet.

”Gulvbranchen fangede min interesse, fordi den i dén grad havde brug for innovation. I begyndelsen gav vi os selv tre måneder til at se, om vi kunne få nok opgaver ind til, at det var interessant for Morten at arbejde med. Og vi fik hurtigt succes, fordi der var et uopfyldt behov for god service og kommunikation i markedet. Allerede efter en måned nåede vi det break-even, vi gik efter,” siger Maja Mittag Clausen.

Derfor blev det naturligt et high-end segment, Kastrup Gulve kom til at koncentrere sin gulvservice omkring.

Unikke gulve med faglig stolthed
”Jeg forstår de kræsne og krævende kunder, derfor har jeg også nemmere ved at få vores medarbejdere på linje med, hvordan tingene skal være: Vores folk kommer til tiden, er ordentligt klædt og er rådgivere, der kan præsentere kunderne for flere løsninger. Vi må aldrig slippe fokus på at levere det unikke gulvhåndværk til dem, der værdsætter det og anbefaler os videre,” siger Maja Mittag Clausen.

Mens Maja Mittag Clausen er ansigtet udadtil, er Morten Clausen en stærk drivkraft indadtil i firmaet, og han har kunderelationer, der går langt tilbage. Familiefirmaet drives i intenst tempo, men samtidig er der fokus på familiens børn på to, fire, seks og otte år. Det er af hensyn til børnene, er der er fokus på effektivitet på firmaets kontor. Maja Mittag Clausen siger:

”Der er ekstremt lidt spildtid, når jeg er på kontoret. Jeg har skabt en struktur, hvor jeg kan uddelegere. Det er først og fremmest muligt, fordi vi tør at sige nej tak til opgaver, som ikke passer ind i vores niche.”

Maja Mittag Clausen pointerer dog, at hun stadig gerne vil udvikle virksomheden. For eksempel har Kastrup Gulve introduceret en særligt mat og slidstærk Premium HWS-olie i Danmark.

”Vi har valgt at markedsføre den ny HWS-olie, fordi vi simpelthen ikke selv har kunne opdrive noget bedre,” siger hun. Kastrup Gulve har også lige åbnet showroom på Jagtvej på Østerbro, ikke for at vokse men for at kunne tilbyde endnu bedre service:

”Det er et valg, at de kunder, vi gerne vil have, dem flytter vi os også gerne for,” siger Maja Mittag Clausen.
Kastrup Gulve markerede 30-året med en reception den 4. september 2021 for kunder og forretningsforbindelser.

lægning af sildebensparket

Casestories

Kundeudtalelser